Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Ikrafttrædelsesdato: 02. Juni 2015

1. OPLYSNINGER, VI INDSAMLER
Vi indsamler følgende typer af oplysninger.

Oplysninger, som du videregiver direkte til os:
         §  Dit brugernavn, din adgangskode og din e-mailadresse, når du opretter en Joynin-konto.
         §  Profiloplysninger, som du angiver på din brugerprofil (f.eks. for- og efternavn, billede og telefonnummer). Vi bruger oplysningerne til at gøre det nemmere at "finde" dig og andre på Joynin.
         §  Brugerindhold (f.eks. billeder, opslag og andet materiale), som du slår op på tjenesten.
         §  Kommunikation mellem dig og Joynin. Vi kan f.eks. sende dig e-mails om tjenesten (f.eks. bekræftelse af din konto, ændringer/opdateringer til funktioner på tjenesten, tekniske bemærkninger og sikkerhedsoplysninger). Bemærk, at du ikke kan fravælge e-mails, der er relateret til tjenesten.



Søgning efter venner på Joynin:
         §  Du kan søge efter andre med en Joynin-konto ved hjælp af Find-værktøjet på Joynin enten via listen med dine følgere eller ved at søge efter navne og brugernavne på Joynin.
         §  Hvis du vælger at søge efter venner via listen med følgere på din enhed, åbner Joynin listen med dine kontaktpersoner for at undersøge, om en eller flere af personerne på listen bruger Joynin.
         §  Hvis du vælger at søge efter venner via et site for et eksternt socialt medie, bliver du bedt om at oprette et link til den pågældende eksterne tjeneste, og du accepterer samtidig, at eventuelle oplysninger, som vi indhenter via denne tjeneste, er underlagt denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
         §  Hvis du vælger at søge efter venner ved at søge efter navne eller brugernavne på Joynin, skal du blot skrive et navn, der skal søges efter, hvorefter vi søger på tjenesten for dig.
         §  Bemærkning om funktionen "Inviter venner": Hvis du vælger at invitere andre til at bruge tjenesten via vores "Inviter venner"-funktion, kan du vælge personen direkte på listen med dine kontaktpersoner på din enhed og sende en sms eller e-mail fra din personlige konto. Du forstår og accepterer, at du er ansvarlig for at betale eventuelle relevante gebyrer i forbindelse med kommunikation, der sendes fra din enhed, og at Joynin ikke har adgang til eller kontrol over denne kommunikation, fordi den kommer direkte fra din personlige konto.

Oplysninger til analyseformål:
         §  Vi bruger muligvis analyseværktøjer fra tredjepart til at måle trafik- og anvendelsestendenser for tjenesten. Værktøjerne indsamler oplysninger, som sendes af din enhed eller vores tjeneste, herunder websider, du besøger, tilføjelsesprogrammer og andre oplysninger, som hjælper os med at forbedre tjenesten. Vi indsamler og bruger analyseoplysningerne sammen med analyseoplysninger fra andre brugere, så det ikke er muligt at identificere den enkelte bruger.

Cookies og lignende teknologier:
         §  Når du besøger tjenesten, bruger vi muligvis cookies og lignende teknologier, f.eks. pixels, web-beacons og lokal lagring, til at indsamle oplysninger om, hvordan du bruger Joynin, og til at stille funktioner til rådighed for dig.
         §  Vi beder muligvis annoncører eller andre partnere om at vise annoncer eller tjenester, som bruger cookies eller lignende teknologier, der gemmes af os eller en tredjepart på dine enheder.          §  Se afsnittet “cookies” for at få flere oplysninger.

Logfiloplysninger:
         §  Vores browser rapporterer automatisk logfiloplysninger, hver gang du anmoder om at få adgang til (dvs. gå til) en webside eller app. Der rapporteres muligvis også logfiloplysninger, når du downloader indholdet af websiden eller appen til din browser eller enhed.
         §  Når du bruger vores tjeneste, registrerer vores servere automatisk visse logfiloplysninger, herunder din webanmodning, IP-adresse (Internet Protocol), browsertype, henvisende sider og webadresser, antal klik, og hvordan du interagerer med tjenesten, domænenavne, destinationssider, viste sider og andre tilsvarende oplysninger. Vi indsamler muligvis også lignende oplysninger fra e-mails, der sendes til vores brugere, som vi derefter bruger til at spore, hvilke e-mails modtagerne åbner, og hvilke links de klikker på. Vi bruger oplysningerne til at opnå mere nøjagtige rapporteringer og til at forbedre tjenesten.

Enheds-id'er:
         §  Når du bruger tjenesten fra en mobilenhed, f.eks. en tablet-pc eller telefon, åbner, indsamler, overvåger og lagrer vi muligvis et eller flere enheds-id'er på din enhed eller på et eksternt lager. Enheds-id'er er små datafiler eller lignende datastrukturer, som gemmes på eller knyttes til din mobilenhed, og som bruges til entydig identifikation af mobileenheden. Et enheds-id kan være data, som gemmes i forbindelse med enhedens hardware, data, som gemmes i forbindelse med enhedens operativsystem, eller anden software eller data, som Joynin sender til enheden.
         §  Et enheds-id leverer oplysninger til os eller en tredjepart om, hvordan du gennemser eller bruger tjenesten, og gør det muligt for os eller andre at vise rapporter eller tilpasset indhold og annoncer. Nogle af tjenestens funktioner fungerer muligvis ikke korrekt, hvis brugen af enheds-id'er hindres eller deaktiveres.

Metadata:
         §  Metadata er typisk tekniske data, som knyttes til brugerindhold. Metadata kan f.eks. beskrive, hvordan og hvornår bestemt brugerindhold er blevet indsamlet og af hvem, samt hvordan indholdet er formateret.
         §  Brugere kan tilføje eller få metadata tilføjet i deres brugerindhold, herunder et søgeord (f.eks. til at markere nøgleord, når du slår et opslag op), et geotag (f.eks. til at markere din lokalitet til opslaget) eller andre data. Det gør dit brugerindhold mere interaktivt og nemmere for andre at søge i. Hvis du geotagger et opslag gemmes der oplysninger om din breddegrad og længdegrad sammen med opslaget. 



2. SÅDAN BRUGER VI DINE OPLYSNINGER
Ud over den særlige brug, som er beskrevet i denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, bruger vi muligvis de oplysninger, vi modtager fra dig, til:
         §  at give dig hurtig adgang til dine oplysninger, når du er logget på
         §  at huske oplysninger, så du ikke skal angive dem igen under dit besøg, eller næste gang du besøger tjenesten
         §  at vise personligt tilpasset indhold og oplysninger for dig og andre, herunder eksempelvis onlineannoncer og andre former for markedsføring
         §  at levere, forbedre, teste og overvåge vores tjenestes effektivitet
         §  at udvikle og afprøve nye produkter og funktioner
         §  at overvåge forskellige parametre, f.eks. samlet antal besøgende, trafik og demografiske mønstre
         §  at diagnosticere og udbedre teknologiske problemer
         §  at opdatere Joynin-applikationen automatisk på din enhed
         §  Joynin eller andre brugere kan lave konkurrencer, særtilbud eller andre begivenheder eller aktiviteter ("begivenheder") på tjenesten. Hvis du ikke ønsker at deltage i en begivenhed, skal du undlade at bruge de bestemte metadata (dvs. hashtag eller geotag), der er knyttet til begivenheden.



3. DELING AF DINE OPLYSNINGER


Vi udlejer eller sælger ikke dine oplysninger til tredjeparter uden for Joynin (eller den gruppe af virksomheder, som Joynin tilhører) uden din accept, undtagen i de specifikke situationer, som fremgår af denne politik.

Parter, som vi muligvis deler dine oplysninger med:
         §  Vi deler muligvis brugerindhold og dine oplysninger (herunder, men ikke begrænset til, oplysninger fra cookies, logfiler, enheds-id'er, lokalitetsdata og data om brug) med enheder, som juridisk tilhører den samme gruppe af virksomheder som Joynin, eller som måtte blive en del af denne gruppe ("associerede selskaber"). Associerede selskaber bruger muligvis oplysninger til at levere, få oplysninger om og forbedre tjenesten (herunder gennem analysedata) og de associerede selskabers egne tjenester (herunder ved at give dig en bedre og mere relevant brugeroplevelse). De associerede selskaber respekterer dog de valg, du træffer om, hvem der skal kunne se dine billeder.
         §  Vi deler muligvis også dine oplysninger samt oplysninger fra værktøjer som cookies, logfiler og enheds-id'er og lokalitetsdata med tredjepartsvirksomheder, som hjælper os med at levere tjenesten til dig ("tjenesteudbydere"). Vores tjenesteudbydere får adgang til dine oplysninger i det rimelige omfang, det er nødvendigt for at levere tjenesten, og på rimelige fortrolighedsvilkår.
         §  Vi deler muligvis også visse oplysninger, f.eks. cookiedata, med tredjepartsannoncører, som vi samarbejder med. Oplysningerne gør det blandt andet muligt for annoncenetværk fra tredjepart at vise målrettede annoncer, som, de mener, kan være interessante for dig.
         §  Vi fjerner de datadele, som kan identificere dig, og deler anonymiserede data med andre parter. Vi kombinerer muligvis også dine oplysninger med andre oplysninger, så de ikke længere er knyttet til dig, og deler disse aggregerede oplysninger.

Parter, som du kan vælge at dele dit brugerindhold med:
         §  Eventuelle oplysninger eller indhold, som du frivilligt videregiver til tjenesten, f.eks. brugerindhold, gøres offentligt tilgængeligt og kontrolleres af de eventuelle privatindstillinger, du angiver. Hvis du vil ændre dine privatindstillinger på tjenesten, skal du ændre dine profilindstillinger. Når du har delt brugerindhold eller gjort det offentligt, er det muligt for andre at dele oplysningerne videre med andre.
         §  Afhængigt af dine profil- og privatindstillinger kan andre søge i eventuelt brugerindhold, som du gør offentligt, ligesom det er muligt at bruge indholdet i Joynin-API'et.
         §  Hvis du fjerner oplysninger, som du har slået op på tjenesten, findes der muligvis stadig kopier af indholdet i cachelagrede og arkiverede sider på tjenesten, eller hvis andre brugere eller tredjeparter, som bruger Joynin-API'et, har kopieret og gemt oplysningerne.


I tilfælde af en ejerskabsændring:
         §  Hvis vi sælger eller på anden måde overdrager hele Joynin eller dele heraf eller vores aktiver til en virksomhed (f.eks. i forbindelse med fusion, opkøb, konkurs, opløsning eller likvidation), er dine oplysninger, f.eks. dit navn og din e-mailadresse, dit brugerindhold og andre eventuelle oplysninger, der er indsamlet gennem tjenesten, muligvis blandt de elementer, der indgår i salget eller overdragelsen. Dit brugerindhold tilhører fortsat dig. Køberen eller erhververen er forpligtet til at overholde bestemmelserne i denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.


Imødekommelse af officielle anmodninger og forebyggelse af skade:
         §  Vi åbner, gemmer og deler muligvis dine oplysninger i forbindelse med eksempelvis ransagningskendelser, retskendelser eller stævninger, hvis vi er i god tro om, at vi er pålagt dette i henhold til gældende lov. Det gælder også for officielle retlige anmodninger fra jurisdiktioner Danmark, hvis vi er i god tro om, at en sådan videregivelse er påkrævet i henhold til gældende lov i den pågældende jurisdiktion, påvirker brugerne i den pågældende jurisdiktion og er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Vi åbner, gemmer og deler muligvis også oplysninger, når vi er i god tro om, at det er nødvendigt: for at registrere, forebygge og håndtere svindel og andre ulovlige aktiviteter, for at beskytte os selv, dig og andre, herunder i forbindelse med undersøgelser, og for at forebygge dødsfald eller en overhængende risiko for legemsbeskadigelse. Oplysninger, som vi modtager om dig, gøres tilgængelige og opbevares muligvis i en længere periode, hvis der er tale om en retlig anmodning eller forpligtelse, en offentlige undersøgelse eller en undersøgelse af en mulig overtrædelse af vores vilkår eller politikker eller på anden måde for at forebygge skade.




4. SÅDAN LAGRER VI DINE OPLYSNINGER


Lagring og behandling:
         §  De oplysninger, vi indsamler om dig via tjenesten, gemmes og behandles muligvis i Danmark eller ethvert andet land, hvor Joynin, dets associerede selskaber eller tjenesteudbydere har aktiviteter.
         §  Joynin, dets associerede selskaber eller tjenesteudbydere overfører muligvis de oplysninger, vi indsamler om dig, herunder personlige oplysninger, på tværs af grænser og fra dit hjemland eller din jurisdiktion til andre lande eller jurisdiktioner verden over. Hvis du befinder dig udenfor EU eller andre områder, som har love om indsamling og brug af data, der er forskellige fra lovgivningen i Danmark, skal du være opmærksom på, at vi muligvis overfører oplysninger, herunder personlige oplysninger, til et land eller en jurisdiktion, som muligvis ikke har de samme databeskyttelseslove som din eksisterende jurisdiktion.
         §  Når du tilmelder dig og bruger tjenesten, accepterer du, at der overføres oplysninger til Danmark eller andre eventuelle lande, hvor Joynin, dets associerede selskaber eller tjenesteudbydere har aktiviteter, og at der bruges og videregives oplysninger om dig som beskrevet i denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
         §  Vi anvender kommercielt rimelige foranstaltninger for at beskytte de oplysninger, der indsamles via tjenesten, og vi tager rimelige skridt (f.eks. gennem anmodning om en entydig adgangskode) til at bekræfte din identitet, før vi giver dig adgang til din konto. Joynin kan dog ikke beskytte eventuelle oplysninger, du overfører til Joynin, eller garantere, at oplysninger på tjenesten ikke tilgås, videregives, ændres eller tilintetgøres.
         §  Vi har brug for din hjælp til at gøre sikkerheden så effektiv som muligt. Du er til enhver tid ansvarlig for at hemmeligholde din entydige adgangskode og dine kontooplysninger og for at kontrollere adgangen til e-mails mellem dig og Joynin. Dine privatindstillinger påvirkes muligvis også af ændringer, der foretages til de eventuelle sociale medier, som du bruger sammen med Joynin. Vi er ikke ansvarlige for andre virksomheders funktionalitet, beskyttelse af personlige oplysninger eller sikkerhedsforanstaltninger.


5. DINE VALGMULIGHEDER I RELATION TIL DINE OPLYSNINGER


Dine kontooplysninger og profil/privatindstillinger:
         §  Du kan altid opdatere din konto ved at logge på og ændre dine profilindstillinger.
         §  Du kan afmelde e-mailkommunikation fra os ved at klikke på linket "afmeld" i e-mailen. Som angivet ovenfor kan du ikke afmelde kommunikation i relation til tjenesten (f.eks. kontobekræftelse, bekræftelser på køb og fakturering, ændringer/opdateringer til funktioner på tjenesten samt tekniske bemærkninger og sikkerhedsoplysninger).


Så længe gemmer vi dit brugerindhold:
         §  Når din konto er blevet lukket eller deaktiveret, gemmer Joynin, dets associerede selskaber eller dets tjenesteudbydere dine oplysninger (herunder dine profiloplysninger) og dit brugerindhold i en kommercielt rimelig periode med henblik på sikkerhedskopiering, arkivering og/eller kontrol.


6. BESKYTTELSE AF BØRNS PERSONLIGE OPLYSNINGER
Joynin indsamler eller indhenter ikke bevidst oplysninger fra personer under 16 år eller giver sådanne personer tilladelse til at tilmelde sig tjenesten. Tjenesten og dens indhold er ikke beregnet til børn under 16 år. Hvis vi får kendskab til, at vi har indsamlet personlige oplysninger fra et barn under 16 år uden forældresamtykke, sletter vi de pågældende oplysninger hurtigst muligt. 




7. ANDRE WEBSITES OG TJENESTER
Vi er ikke ansvarlige for de fremgangsmåder, der benyttes på andre websites eller tjenester, som er tilgængelige via links på vores tjeneste, herunder for oplysninger eller indhold på dem. Husk, at når du bruger et link til at gå fra vores tjeneste til et andet website eller en anden tjeneste, gælder vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger ikke for disse websites eller tjenester fra tredjepart. Når du gennemser og interagerer med et website eller en tjeneste fra tredjepart, sker dette i henhold til den pågældende tredjeparts egne regler og politikker. Du accepterer samtidig, at vi ikke er ansvarlige for og ikke har nogen kontrol med eventuelle tredjeparter, som du giver adgang til dit brugerindhold. Hvis du bruger et website eller en tjeneste fra tredjepart og giver dem adgang til dit brugerindhold, gør du det på din egen risiko.




8. SÅDAN KONTAKTER DU OS OM EN AFDØD BRUGER
I tilfælde af en Joynin-brugers død håndterer vi typisk henvendelser af denne type via e-mail. Hvis vi har brug for yderligere oplysninger, kontakter vi dig på den e-mailadresse, du har angivet i din anmodning.


9. SÅDAN KONTAKTER DU OS
Hvis du har spørgsmål om denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger eller tjenesten, kan du finde den relevante supportkanal på vores hjemmeside.


10. ÆNDRINGER TIL VORES POLITIK OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
Joynin forbeholder sig ret til at foretage løbende ændringer eller opdateringer til denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, så vi opfordrer dig til at gennemse politikken med jævne mellemrum. Vi underretter dig muligvis om eventuelle ændringer eller opdateringer, hvor dette er relevant efter omstændighederne. Med din fortsatte brug af Joynin eller tjenesten, efter vi har foretaget ændringer til vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, accepterer du disse ændringer.